Sidsel Bukh, lærer på Kolding Friskole og næstformand i Dansk Friskoleforening, skriver i et debatindlæg i Politiken, om at ordblinde-diagnostiseringer er steget eksplosivt de seneste år.
Lige nu er ordblindhed den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn. Sidsel Bukh peger på, at vi bliver nødt til at forholde os mere nuanceret i diagnoser.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 6. december 2022

Antallet af ordblinde-diagnostiseringer er steget eksplosivt de seneste år. 12 procent af  de elever, som gik i folkeskolens 3. -10. klasse i skoleåret 19/20, har på et tidspunkt i deres skoleforløb taget ordblindetesten, og ordblindhed er nu den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn.

Hvad skyldes denne stigning af børn og unge med ordblindhed? 

Først og fremmest er vi blevet mere opmærksomme på at spotte de ordblinde elever. Jeg er bekendt med skoleklasser, hvor man har testet samtlige elever med ordblindetesten - blot for en sikkerheds skyld - og i en af dem blev over 40% testet ordblinde. Men er det virkelig udtryk for, at vi har en generation af ordblinde børn, eller bliver vi nødt til at forholde os mere undersøgende til det stigende antal diagnoser?

Ovenstående eksempel må givetvis være udtryk for andet end en meget tilfældig samling af ordblinde i samme klasse. Alternative forklaringer på de mange diagnosticeringer kunne være, at klassens elever ikke har modtaget tilstrækkeligt kvalificeret læseundervisning, at ordblindetesten er for dårlig konstrueret, eller at der er andre forhold på spil for eleverne i denne klasse, som skaber dårlige betingelser for indlæring.

Vi bliver nødt til at se mere nuanceret på elevers læse-skrivevanskeligheder. Forskning peger på, at ordblindhed er forårsaget af nedsat aktivitet i en bestemt del af hjernen og knytter sig til fonetiske vanskeligheder. Det er en ret specifik vanskelighed og det er derfor vigtigt, at vi ikke sætter lighedstegn imellem dét at have læse-skrivevanskeligheder og dét at være ordblind. Man kan sagtens have svært ved at læse, uden at være ordblind. Dette italesættes desværre alt for sjældent.

Ved læse-skrivevanskeligheder kan faktorer som dårlig arbejdshukommelse, mangelfuldt ordforråd, utilstrækkelig læseforståelse, manglende træning, opmærksomhedsforstyrrelser eller andre indlæringsvanskeligheder være på spil.

Fejldiagnosticeres man med ordblindhed, fokuseres der skævt i forhold til det videre arbejde med læseindlæringen. Har man en opmærksomhedsforstyrrelse, nytter det ikke meget med fonetisk træning eller implementering af læse-skriveteknologi i den almene undervisning. 

Jeg har igennem min læsevejlederuddannelse fra VIA University College Århus og efterfølgende, som deltager på en del læsevejlederkurser og -konferencer, undret mig over at professorer og læsekonsulenter ofte taler ind i en ensporet retorik om ordblindhed, som altoverskyggende årsag til læse-skrivevanskeligheder.

Der er for lidt fokus på alle de børn og unge, som bøvler med læsningen pga. andre vanskeligheder og for lidt fokus på at identificere svar på, hvorfor så mange børn og unge har svært ved skriftsproget.

Stemmer kravene til eleveres læsefærdigheder på de forskellige trin overens med elevernes forudsætninger for at leve op til disse? Klæder skolens læseundervisning eleverne ordentligt på? Er børns indlæringsevner generelt blevet udfordret?

Man kunne samtidig forholde sig kritisk til, om ordblindetestning også kan være et udtryk for ansvarsfralæggelse hos lærere og forældre. Det er nemt at begrunde en elevs læsevanskeligheder med en diagnose og det kan umiddelbart synes som en lettelse for både elev, lærer og forældre. Men det er et svigt, hvis der er tale om andre vanskeligheder, som ikke bliver belyst og behandlet og som muligt hæmmer elevens læring bredere end hvad omfatter læsningen.

Lad os sammen være optagede af, at finde årsager til elevers læse-skrivevanskeligheder, for der igennem at kunne have det rigtige fokus i støtten til både de ordblinde og til alle de børn og unge med læse-skrivevanskeligheder, som ikke er ordblinde.