fjern søgeboks

kursus

Webinar: Brænd igennem på skærmen

Medlemskursus

Underviser du online, og har du lyst til et boost til din undervisning, så er dette tre-timers webinar noget for dig. 


Vi sætter fokus på din krop og din stemme, som dine vigtigste aktiver til at brænde igennem virtuelt.
Du bliver styrket i at videreformidle det, du allerede kan og ved, så du fremstår skarpere i din formidling på skærmen.


På webinaret arbejder vi med online stemmetræning og bedre stemmebrug – du er din stemme. Med afsæt i den non verbale kommunikation og energi-zoner, opdager og lærer vi om nærvær og tilstedeværelse – og kroppens sprog.
Vi gennemgår teknikker til virtuel undervisning og brug af krop og stemme – hvad virker? 
Du får desuden en guidning i brug af bogen ’Stemmens magi’.


Webinaret er en kombination af meget korte teoretiske oplæg, individuelle refleksioner, og mange praktiske øvelser. 


Med webinaret får du:

  • lettere ved at brænde igennem med din formidling på skærm
  • større forståelse af betydningen af din stemmebrug
  • boostet din gennemslagskraft på skærm

Program for webinaret:

12.30-12.45: Intro til kurset indhold og til hvordan du bruger bogen ”Stemmens magi”
12.45-13.30: Opvarmning og præsentationer

13.30-13.40: Pause

13.40-14.15: Åndedrættet – brug af pauser
                     Refleksion over egen stemme. Opvarmning.
                     Gennemgang af de 4 stemmekvaliteter

14.15-14.45: Kroppens sprog – opdag og lær fra 3 performancezoner.

                      Præsentationer

14.45-15.30: Retten til at være på – indre kritikerstemme
                     Egne præsentationer og afslutning


Forberedelse 
Inden webinaret får du tilsendt en fagbog med øvelser. Titlen på bogen er `Stemmens magi´ – træn din stemme og tag ordet med nærvær’ af Merete Nørgaard. Læsning af bogen er din forberedelse til kursusdagen, og den vil klæde dig godt på både før, under og efter kurset. 
Læs bogen (175 sider), og hav fokus på de første 3 kapitler.

Forbered en præsentation af dig selv på ca. 3 minutter, hvor du fortæller om dig selv, både personligt og professionelt. Det kan fx være hvorfor du er glad for dit arbejde, etc.

Stil evt. din computer op på en stol/kasse på et bord, så du har lidt gulvplads omkring dig og du kan stå op. Hav behageligt og løst tøj på, så du kan bevæge dig frit. 
Hav et par tunge bøger, tasker eller håndvægte klar. Det skal vi bruge i løbet af webinaret. 

Efter webinaret kan du fortsætte din praksis med øvelserne og de gode vaner, som du bliver præsenteret for på dagen og i bogen Stemmens magi. 
Bogen vil fungere som brobygning til din fortsatte undervisning. 


Deltagerforudsætninger 
Der kræves ingen forudsætninger, ud over en lyst til at lære nyt, og mod på at bruge din stemmes kraft.


Underviser Merete Nørgaard er uddannet skuespiller og stemme & performance-træner, og står til dagligt bag LivingVoice. Merete underviser i teater og drama 10 kl. & 2 HF på Rudolf Steiner skolen i Kvistgaard, og har en master i Teater & dramapædagogik på DPU & Teaterskoleuddannet

 

Dato: Torsdag den 4. marts kl. 12.30-15.30
Pris:  525 kr. inkl. lærebog. Max. 10-12 deltagere.

Webinaret foregår via Zoom. Tilmeldte modtager mail med link og vejledning. 


Webinaret er udviklet i samarbejde med 
Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark.



Kontakt Friskolernes Hus

62 61 30 13
kursus@friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12