fjern søgeboks

Populær festpulje åbner igen - skal din skole være med?

Friskoler kan søge penge til at afholde et grundlovsarrangement på friskolen, når puljen åbner 1. oktober - og der er rift om midlerne. GRUNDLOVSFESTEN får støtte fra Nordea-fonden til at gøre grundlovsdag til en festdag med børn i hele Danmark.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
17.09.24

Grundlovsfestens festpulje åbner 1. oktober, og hvis I som friskole vil være med, så vent ikke for længe med at ansøge om midler. Der er rift om dem.

Flere skoler end nogensinde før fejrede grundlovsdag i år – over 200 grundlovsfester rundt i landet fik støtte af Grundlovsfesten, og pengene gik til alt fra ispinde i frikvarteret til regulære byfester. Som skole kan man godt begynde at planlægge 2025-festerne allerede nu, for i år blev festpuljen tømt på få uger, og derfor opfordrer Grundlovsfesten alle festentusiasterne ude på skolerne til at indsende deres ansøgning på grundlovsfestens hjemmeside, når Festpuljen åbner d. 1. oktober.

“Skolerne behøver ikke have en fuldstændig køreklar plan for deres grundlovsfest for at få støtte, en simpel idé er godt nok. Måske kunne skolerne i stedet bruge tiden på at inddrage eleverne i at planlægge festen?”, siger Olav Hesseldahl, leder af Grundlovsfesten.

Som skole kan man søge op til 3.000 kroner, og midlerne skal gå til at forsøde festen, og gøre grundlovsdag til en ny festlig tradition, som eleverne glæder sig til hvert år. Hvis I mangler inspiration til, hvordan I kan fejre grundlovsdag, er der masser at hente på grundlovsfestens hjemmeside. Der er både gratis undervisningsmateriale, plakater og idéer til at inddrage eleverne.

 

Hvad er GRUNDLOVSFESTEN?
Grundlovsfesten er et initiativ, der arbejder for, at alle børn i Danmark hylder og fejrer grundlovsdag den 5. juni. Med støtte fra Nordea-fonden og Trygfonden samarbejder Grundlovsfesten med lokale ildsjæle over hele landet om at stable fantastiske fester på benene. Friskoler kan, ligesom biblioteker, boligforeninger og kulturinstitutioner, søge om penge til at afholder grundlovsfester sammen med børn.

 

VIL DU VIDE MERE?
Læs mere om GRUNDLOVSFESTEN på grundlovsfesten.dk

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12