Lærerskolen i Ollerup inviterer til konference om skolens opgave og praksis
ER DER STADIG PLADS TIL PÆDAGOGIK I SKOLEN? Spørgsmålet bliver afsæt for en fælles samtale om skolens opgave og praksis iblandet workshops og debatter:
- Hvad vil det sige at fundere skolen på et pædagogisk grundlag?
- Sker der en psykologisering af skolen på bekostning af pædagogikken?
- Hvorfor fylder trivsel så meget i skolen?
- Er pædagogik at vise hensyn eller yde modstand?
- Skal skolen indrette sig på dens elever, eller skal skolen indrette eleverne?
- Og hvem bestemmer egentlig i skolen?
Mød bl.a. Alexander von Oettingen, Stefan Hermann, Kirsten M. Andersen, Lotte Rod, Thomas Illum Hansen, Mette Frederiksen, Thomas Aastrup Rømer, Anneline Larsen - og mange flere.
Friskolerne er stærkt repræsenteret ved blandt andre Christine Thaning (skoleleder på Frederiksberg Friskole), Thomas Visby (skoleleder på Vester Skerninge Friskole), Henriette Mønsted (skoleleder på Ferritslev Friskole) og Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Konferencen er relevant for alle skolefolk, og taler direkte ind i den aktuelle debat om skolens virke, dens plads og rolle i samfundet.
Pris: 200 kr. at deltage i konferencen (inkl. frokost og forplejning).
Læs mere og tilmeld dig til konferencen via Lærerskolens hjemmeside