fjern søgeboks

"Mig og mine aner" er temaet i Magasinet nr. 33

Magasinet sætter denne gang fokus på elever med aner andre steder end Danmark. Læs også Årsberetningen for 2021, fordyb dig i en ny håndfuld elevklummer og tag med på besøg på Friskolen Skallerup - blandt meget andet.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration , Magasinet Friskolen
29.03.22

Magasinet Friskolen sætter i dette TEMA fokus på elever og deres aner. Rundt omkring på vores medlemsskoler sidder der nemlig elever, som har rødder helt eller delvist i andre lande end Danmark. De har måske et andet modersmål end dansk, og de har familiemedlemmer, der bor langt fra Danmark. I Magasinet kan du denne gang møde fire af de friskoleelever; Kelvin fra Kertemindeegnens Friskole, Alma fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Rayan fra Skibhus Friskole i Odense og Phoebe fra Langtved Friskole og Børnehave på østfyn. 

HVORDAN TALER MAN MED BØRN OM KRIG? Rundt omkring på landets skoler har konflikten mellem Rusland og Ukraine sat gang i mange tanker - både hos de elever, der aldrig selv har oplevet krig, og de der har. I Magasinet kan du møde to lærere og seks elever - og du kan få gode råd til den svære samtale fra Red Barnet. Fin "En hverdag med krig".

I DETTE NUMMER kan du også læse bestyrelsens Skriftlige beretning for 2021, fordybe dig i Friskolestatistik, blive klogere på de startegiske indsatsområder bestyrelsen arbejder med, foreningens regnskab og meget mere. Derigennem har du mulighed for at forberede dig på det forestående landsmøde i foreningen 30. april - 1. maj på Comwell Kolding.

Mød også tidligere friskolelever Sebastian Dorset og Kasper Sørensen, der mindes deres friskoletid og tænker over, hvordan tiden på friskolen har været med til at forme dem. Find "Friskolen er en del af mig".

Hvad fylder hos vores elever? I denne runde elevklummer har eleverne selv valgt, hvad de gerne vil skrive om. Det er der kommet et væld af meget forskellige elevklummer ud af. Du kan læse fem af dem i magasinet denne gang. Fælles for dem er, at det er betragtninger fra den enkelte friskoleelevs liv, som det ser ud lige nu. 

I artiklen "Vi bruger friheden til..." er vi denne gang på besøg hos Friskolen Skallerup, der bruger deres frihed til at undervise i temaer fremfor skemaer. Der er ingenting ude i samfundet, der er inddelt i små kasser som et skoleskema - så hvorfor skal undervisningen være det, spørger de.

Ovenstående er bare noget af det, der har fundet vej til Magasinet Friskolen nr. 33. Hvis du ikke sidder med en fysisk udgave af magasinet, så husk at du kan læse og dele alle historier gratis på www.magasinetfriskolen.dk

God læselyst!


HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android- Smartphone/tablet
Computer

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12