fjern søgeboks

"VELKOMMEN I FÆLLESSKABET" er temaet i Magasinet nr. 34

Magasinet Friskolen byder denne gang velkommen i både det store og de mange små friskolefællesskaber. Læs også om at være den nye lærer på en friskole, fordyb dig i en håndfuld nye elevklummer og tag med på besøg på Stepping Friskole - blandt meget andet.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration , Magasinet Friskolen
11.08.22

I august byder friskolerne velkommen til en ny generation af elever og forældre. De bliver dermed del af både det lille fællesskab på deres egen skole og det store fællesskab i friskolebevægelsen som helhed. Magasinet Friskolen byder med TEMAet denne gang velkommen i både det det lille og det store fællesskab med tre forskellige medlemsskoler samt formand for Dansk Friskoleforening, i daglig tale kaldet FRISKOLERNE.

DET KRÆVER (stadig) ILD I SJÆLEN AT STARTE EN FRISKOLE. Sidste år besøgte Magasinet tre forskellige friskoleinitiativer for at høre om deres erfaringer med at starte en helt ny friskole op fra bunden af. Vi har besøgt dem igen for at høre, hvordan det går - og for at finde ud af, hvad andre kan lære af dem. Find artiklen "Det kræver (stadig) ild i sjælen at starte en friskole".

I DETTE NUMMER kan du også komme med på besøg på Gregers Krabbe Friskole. Mere end en tredjedel af vores medlemsskoler har et eller flere dagtilbud tilknyttet. Gregers Krabbe er én af dem. Vi har besøgt dem for at høre, hvilke overvejelser og erfaringer, der ligger bag det at drive skole og dagtilbud på samme matrikel. Find artiklen "Her ser de små op til de store - og omvendt".

Hvordan er det at være helt ny lærer? Magasinet har spurgt tre studerende på Den Frie Lærerskole, som hele sidste skoleår var i årspraktik. Hvilke forventninger havde det - og ville de ønske nogen havde sagt til dem, før de startede? Hvis I har nye lærere på jeres skole i år, så kunne de måske have glæde af at læse den her artikel. Find "I årspraktik som friskolelærer - når teori møder virkelighed".

Hvad fylder hos vores elever? Vi har spurgt eleverne på vores medlemsskoler, hvad der optager dem. Det er der kommet et væld af meget forskellige elevklummer ud af. Du kan læse fem af dem i magasinet denne gang. Fælles for dem er, at det er betragtninger fra den enkelte friskoleelevs liv, som det ser ud lige nu. 

I artiklen "Vi bruger friheden til..." er vi denne gang på besøg hos Stepping Friskole, der bruger deres frihed til at have storyline som en fast del af skemaet i 0. - 6. klasse. 

Ovenstående er bare noget af det, der har fundet vej til Magasinet Friskolen nr. 34. Hvis du ikke sidder med en fysisk udgave af magasinet, så husk at du kan læse og dele alle historier gratis på www.magasinetfriskolen.dk

God læselyst!


HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android- Smartphone/tablet
Computer

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12