fjern søgeboks

Ringe Friskole søger en musik- og dansklærer

pr. 1. august 2024.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Stillingen indeholder dansk-og klasselærerfunktion i 3. klasse samt musik/ kor i indskolingen, på mellemtrinnet og i vores musikskole. Derudover er der støttetimer.

Holder du af at undervise i en friskole? Har du lyst til at indgå i et dynamisk samarbejde med to erfarne musiklærere, hvor musik og kor vægtes højt blandt friskolens værdier, så er vi det rette sted for dig. Friskolen har en skoledag, der starter med morgensang, hvor vi forestiller os, du kan akkompagnere ved et klaver.

Vi forestiller os også, at du brænder for at undervise i dansk og at tage klasselærerrollen på dig, med de mange muligheder for dannelse af elever, det giver i samspil med en 3. klasse.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • interesse i at arbejde på en fri skole og meget gerne erfaring dermed.
  • dansk og musik som linjefag.
  • stor passion og engagement i at formidle musik og brede friskoletanken ud.
  • lyst til at engagere dig i friskolens børn og forældre samt vores aktiviteter og arrangementer.

Vi kan tilbyde:

En velfungerende skole med 205 elever fordelt fra 0. kl. – 9. kl. Et lærerværelse, hvor dialogen er vigtig, og hvor vi virker og udvikler i et samarbejde med hinanden. En stor flok børn og forældre, der hjælper med at lave en skole, der har noget på hjertet.

Vi håber, at du kan bidrage og finde glæde i en dagligdag med kollegaer, børn og forældre, hvor vi alle kender hinanden.

Vores fundament er grundtvig-koldsk, og skolen har eksisteret siden 1875. Vi er samtidig en kombineret skole; Ringe Fri- og Efterskole, som ofte gerne samles til morgensang og andre aktiviteter.

Ansøgningen sendes i en samlet pdf senest den 21. maj 2024 til job(at)rfe.dk.

Der afholdes løbende samtaler - dog senest i uge 22.

Løn og ansættelsesforhold efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Henvendelse angående stillingen:

  • skoleleder; Anne Helstrup: 22 28 02 30
  • viceleder; Charlotte Joest: 61 27 48 78

Kontaktinformation:

Ringe Fri- og Efterskole
Rolighedsvej 25
5750 Ringe



Tilføjet:
7. maj 2024


Ansøgningsfrist:
21. maj 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12