Inspirationskursus for friskolesekretærer
Årligt inspirationskursus, der samler og inspirerer
FRISKOLERNEs inspirationskursus for friskolesekretærer er et årligt tilbagevendende kursus, der samler, inspirerer og giver dig et solidt afsæt for arbejdet på skolens kontor det kommende skoleår.
Vi fortsætter hvor vi slap sidste år, når Morten Stenderup fra IT-bureauet Tomcats kommer og taler videre om skolens IT-sikkerhed. I workshoppene på dag 2 får du helt konkrete ideer og guides til at øge sikkerheden.
Også ferieloven er på programmet igen omend i en ’light’-udgave. Dog er fokus denne gang på, hvad der sker efter 1. september 2020. Konsulent fra Friskolernes Hus, Tove Dohn, er også at finde som workshopholder på dag 2, hvor hun gennemgår Administrationskalenderen fra Friskolernes Hus.
Med den får du styr på årets gang i skolens administration.
Et kursus for både nye og erfarne sekretærer
Men fortvivl ikke; selvom du ikke var med sidste år, så kan du sagtens springe på nu!
Kurset er tilrettelagt af og for både nye og erfarne sekretærer – og er det oplagte sted at møde andre i samme stilling som dig selv, få sparring og dele viden og erfaringer med ligesindede.
Ved tilmelding vælger du 2 af de i alt 3 workshops om tirsdagen.
Læs beskrivelserne, og se hele programmet her.