Den 15. august er der hvert år deadline for nye skoleinitiativer, der ønsker at etablere en skole året efter. I år var der 29 skoleinitiativer som indbetalte 20.000 kr. i depositum for at være sikker på at kunne lave en skole til skoleåret 2014/15.
<link fileadmin user_upload nyheder aug.-okt.13 skoleinitiativer15.08.13.xls download file>Se listen over anmeldte skoleinitiativer pr. 15. august 2013 (excel).
Antallet af nye skoleinitiativer har de senere år været stigende - ikke mindst fordi der lukkes mange små, lokale folkeskoler. Dog svarer antallet af anmeldte skoleinitiativer ikke altid med det antal skoler, der ender med at komme i gang.
Udviklingen i antallet af anmeldte skoleinitiativer:
- 2013 (til opstart 2014): 29 skoleinitiativer
- 2012 (til opstart 2013): 27 skoleinitiativer
- 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer
- 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer
- 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer
- 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer
- 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer
Nye regler for depositum
Undervisningsminister Christine Antorini nyligt ændret friskoleloven, så nye skoleinitiativer i dag har ret til at genanvende depositum tre år i træk. Lovændringen trådte i kraft pr. 15. august 2013. <link internal-link internal link in current>Se forslag til ændrede regler om depositum samt Dansk Friskoleforenings høringssvar.
Dansk Friskoleforening har i årevis presset på for at få lempet regler på dette område, så foreningens formand Ebbe Lilliendal ser med stor tilfredshed på denne ændring. »Ændringen giver nye skoleinitiativer en lidt længere periode til at få afklaret deres initiativ. Det er kun fair, at man ikke skal indbetale 20.000 kr. på det samme initiativ hvert år indtil man kommer i gang«, siger han.