fjern søgeboks

Det bliver lettere at etablere en børnehave

Bekendtgørelsesudkast vil sikre nyt loft for driftsgarantien.
Af: Maren skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
14.11.18

Det er godt nyt for privatinstitutioner og selvejende børnehaver, at driftsgarantien fremover reduceres til maksimalt halvanden måned. Hidtil har det været sådan, at kommunerne har kunnet kræve helt op mod 3 måneders drift, når en privat børnehave ønskede at etablere sig. For mange initiativer har dette været en stor sten i skoen.

En forskningsundersøgelse af brugen af driftsgarantien og et udredningsarbejde i Børne- og Socialministeriet har vist, at driftsgarantien i realiteten meget sjældent tages i brug.

Dansk Friskoleforening har siden lovliggørelsen af privatinsititutioner i sammenhæng med friskoler i 2004 argumenteret for, at en driftsgaranti på 3 måneder reelt har fungeret som en mulighed for kommunerne til at sætte en kæp i hjulet på initiativgrupperne. Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) har ligeledes påpeget misforholdet mellem kravet om driftsgaranti og det faktum, at garantien meget sjældent tages i anvendelse.

Ændringer i bekendtgørelsen er nu sendt i høring.

For mere information kontakt Tanja Krabbe i DLO på <link>tanja@dlo.dk 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12