fjern søgeboks

Få støtte til et arrangement, der kombinerer politik og poesi

Vil jeres skole være vært for et politisk arrangement med en kunstnerisk vinkel, så er konceptet Politik & Poesi måske noget for jer. Frirummet giver et tilskud på 2000 kroner til de første 20 arrangører af Politik & Poesi.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
27.09.22

Politik handler om værdier, om livskvalitet og om, hvordan vi gerne vil leve med hinanden. Selvom politik handler om livet, er det sjældent, vi udfolder de værdier og det menneskesyn, der ligger bag de politiske beslutninger. I tiden op til et valg har vi særligt brug for en modvægt til de traditionelle politiske debatter. Og ikke mindst i et valgår har vi brug for arrangementer, hvor deltagerne inddrages og taler med nogen, de ikke har mødt før, og som måske ser anderledes på livet end dem selv.

Frirummet og Grundtvigs Forum udviklet derfor konceptet Politik & Poesi - en invitation til at tale om politik med poesien og kunsten som indgangsvinkel. Ved at tage udgangspunkt i poesien, sangene, digtene, litteraturen og andet kunst, kan vi give plads til de værdier, der ligger til grund for de politiske beslutninger. Vi kan også blive klogere på, hvilke politiske overbevisninger, der gemmer sig i kunsten.

Konceptet har meget frie rammer, så det kan tilpasses jeres skole. Det er dog et krav, at arrangementet skal være åbnet for alle. Arrangementer skal inkludere det poetiske element i en politisk samtale eller debat, ligesom de skal foregå i oktober eller i november 2022. Frirummet støtter de første 20 arrangører med 2000 kroner, som kan bruges til forplejning, en pianist, en oplægsholder eller lignende.

Inspirationsmaterialer og workshop
Vil I være vært for et Politik & Poesi-arrangement, så er der god inspiration at hente fra tidligere arrangementer. Frirummet har udviklet et inspirationshæfte med idéer, samt et sæt samtalekort, der kan ligge på bordene eller inddrages af en oplægsholder.

Find inspirationshæftet HER. 

Find samtalekortene HER. 

Ved interesse sender Frirummet gerne en pakke med trykte samtalekort. Kontakt Signe Damkjær
 


INSPIRATION - læs om tidligere arrangementer her:
Tidligere Politik og Poesi arrangementer har blandt andet indeholdt fællessang, digtoplægning, samtaler med lokale politikere om politik og kunstens betydning og samtaler små grupper ud fra samtalekortene. Deltagerne har givet gode tilbagemeldinger og nævnt, at man ved at bruge lyrik, litteratur, sange og eksistentielle problemstillinger får et andet perspektiv på den politiske diskussion.

Find links til tidligere arrangementer og læs mere om dem HER. 

 

VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Frirummets kommunikationsmedarbejder Signe Damkjær

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12