FRISKOLERNE har taget initiativ til at få undersøgt, hvordan det forholder sig med de socioøkonomiske faktorer for friskoleelever sammenholdt med folkeskoleelever - og desuden sammenholdt med de øvrige frie grundskoleelever.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggjorde i slutningen af august 2020 en analyse med overskriften »Flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne«. I analysen konkluderes det, at andelen af elever i fri- eller privatskoler er steget fra 13 pct. til 18 pct. siden 2009. Stigningen er primært sket udenfor de store byer. Analysen slår desuden fast, at der er store sociale forskelle på, hvem der »vælger folkeskolen fra og fri- og privatskolerne til«, som der står. AE viser, at middelklassebørn og særligt elitens børn i stigende grad er overrepræsenteret i privat- og friskolerne.
Spørgsmålet er, om præmissen er rigtig. Vælger forældre folkeskolerne fra? Faktum er, at der fra 2007 til 2019 er nedlagt eller sammenlagt 370 folkeskoler i Danmark. Hovedparten beliggende udenfor de store byområder. I perioden er de nedlagte folkeskoler i øvrigt kun delvist opvejet af en stigning på 53 friskoler og private grundskoler.
Der er forskel på friskoler og privatskoler
Med hensyn til konklusionen om, at særligt eliten samler sig på fri- og privatskolerne, er man nødt til at nuancere dette. AE skelner ikke mellem friskoler og privatskoler, men samler disse i én kategori. Det betyder noget for det billede, man gerne vil fremkalde. Analysebureauet Analyse & Tal er derfor dykket ned i sektoren for at se nærmere på nuancerne.
Det er der kommet en dugfrisk analyse ud af, der sammenligner den socioøkonomiske baggrund for friskoleelever med de øvrige frie grundskoler og folkeskolerne. Og her er konklusionen klar: Friskoleelever kommer samlet set fra mindre eller lige så privilegerede hjem som folkeskoleeleverne.
Der er altså en vigtig distinktion, når tænketanke, meningsdannere og politikere vil kritisere friskoler og private grundskoler for at være elitære og tilhøre de øverste indkomstlag. Virkeligheden er mere nuanceret, end den bliver gjort til.
Socioøkonomien er ens på folkeskoler og friskoler
Sammensætningen af den socioøkonomiske baggrund målt som indkomstdeciler og forældrenes højest fuldførte uddannelse blandt friskoleelever ligner i vid udstrækning den for folkeskoleelever. Der er dog en tendens til, at der blandt 1. klasserne på friskolerne er en overrepræsentation af lavindkomstfamilier, mens højindkomstfamilier er underrepræsenteret, men denne tendens udligner sig stort set for 8.-klasserne.
Samme tendens ses omkring ledighed. Her er der væsentligt flere blandt 1. klasserne på friskoler, hvis forældre har været ledige i størstedelen af året to år i træk, end hvad der er tilfældet blandt folkeelever. Igen er dette en forskel, der udlignes blandt 8. klasserne.
Fordelingen af forældrenes uddannelsesbaggrund ligner hinanden blandt folkeskoler og friskoler. Blandt 8. klasser er der dog en forskydning ved, at friskolerne har færre faglærte og flere forældre med en mellemlang videregående uddannelse end folkeskolerne.
Analysen bekræfter dermed, at friskolerne er en skoleform, der på de socioøkonomiske parametre ligner folkeskolerne og har en tilsvarende social profil.
Derfor giver det ganske enkelt et misvisende billede, når AE konkluderer, at »det især er børn fra eliten, der går på fri- eller privatskole«.
Læs AE-rådets analyse 2020 »Flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne«
Læs analysen fra 2020 »Friskolernes elever 2009 - 2019«
Læs tilsvarende analyse fra 2017 »Friskolernes elever - registerbaserede sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund«
