fjern søgeboks

"GRÅZONEBØRN" er temaet i Magasinet Friskolen nr. 25.

Denne gang stiller Magasinet Friskolens tema om 'gråzonebørn' skarpt på de elever, der opleves at have en meget forstyrrende adfærd og/eller særligt krævende pædagogiske behov i det daglige arbejde.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration , Magasinet Friskolen
14.12.20

Magasinet Friskolen stiller i dette TEMA skarpt på GRÅZONEBØRN.

I en gennemsnitlige skoleklasse sidder der i dag 4-5 børn, der ikke trives. De råber, de tager opmærksomheden eller de forsvinder ind i sig selv. Et gråzonebarn kan have papirer på sine udfordringer, men er ikke nødvendigvis udredt. I inklusionens hellige navn forsøger lærerne at favne alle og lave alsidig undervisning, men det tærer på alle. Nye lærere har ondt i maven af afmagt, skolelederne river sig selv i håret for at finde penge til ekstra voksen-støtte og familierne skriger på hjælp. Læs temaet om gråzonebørn, der foruden facts om gråzonebørnene set fra friskolevinklen blandt andet også inkluderer artikler som ”Fluen på væggen i lærerværelset""velkommen til virkeligheden" og "Når gråzonebørn bliver voksne".

I artikelserien "Vi bruger friheden til" åbner friskoler dørene og viser, hvad skolefrihed kan bruges til i praksis. I Magasinet 25 kan du komme på besøg hos Ryslinge Friskole, som blandt andet bruger friheden til prøvefrihed, projektarbejde i alle klasser, en del teater og meget fordybelse. Find artiklen "Frihed til fordybelse".

Læs også reportagen om Friskolearkivet og Den Frie Lærerskole, der bruger hinanden til at trække den røde tråd i friskolens historie. Blandt meget andet holder formand for friskolearkivet Birte Fanøe Lund oplæg for de nyeste lærerstuderende på Den Frie Lærerskole. Find artiklen ”I er nyeste skud på en ældgammel stamme”.

I artikelserien "Forskellighedernes Fællesskab" besøger vi denne gang Nørreå friskole og Børnehus, og de "Fem faste" stiller Magasinet denne gang til skoleleder Corinna Breiztke.

Ovenstående historier er bare nogle af dem, der har fundet vej til Magasinet Friskolen nr. 25. Hvis du ikke sidder med en fysisk udgave af Magasinet, så husk at du kan læse alle historierne gratis enten online eller via Magasinets APP

God læselyst!

 

HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android- Smartphone/tablet
Computer

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12