Ændringen betyder, at skolens vedtægter fremover, som en del af formålsparagraffen, dels skal indeholde formuleringer vedrørende frihed- og folkestyrekravet, dels skal oplyse skolens værdigrundlag.
Men nyheden fortalte desværre ikke noget om, hvornår skolernes vedtægter skal leve op til de nye krav. Det skyldes, at Undervisningsministeriet ikke har fastsat nogen tidsfrist. Det betyder, at skolerne blot skal indskrive de nye krav ved førstkommende lejlighed, når man af andre grunde skal foretage ændringer af vedtægterne.
Nogle skolers vedtægter indeholder en bestemmelse om, at skolens bestyrelse kan beslutte at foretage vedtægtsændringer, når ændringen skyldes ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse. En sådan bestemmelse indebærer dog ikke en pligt til, at bestyrelsen beslutter at ændre vedtægterne. For så vidt angår de nye krav om frihed- og folkestyre og værdigrundlag, så kan det altså vente til førstkommende lejlighed.
Ændringsbekendtgørelsen kan findes <link https: www.retsinformation.dk forms _blank external-link-new-window internal-link>HER