fjern søgeboks

Vær med til at sætte læreruddannelserne under lup

Kom til »Skolemødet« og vær med til at diskutere: Hvilken læreruddannelse har samfundet brug for?
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Presse & politik
16.10.21

Hvad er Læreruddannelsens opgave? Hvilke lærere har vi brug for i folkeskolen og de frie skoler? Hvilken læreruddannelse har samfundet brug for? Hvorfor er læreruddannelserne blevet en politisk kampplads? Og hvad gør egentlig en god læreruddannelse?

Spørgsmålene om Læreruddannelsen er dog ikke kun et anliggende for læreruddannelserne selv. De er spørgsmål til hele samfundet. Derfor inviterer vi alle til en fælles debat om de aktuelle udfordringer som læreruddannelserne står overfor, i en tid hvor kravene og forventningerne til skolen – og ikke mindst fremtidens lærer – er under konstant forandring.

På skolemødet sætter vi læreruddannelserne under lup. Organisationerne bag er: Den frie Lærerskole i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Det frie Skoleråd - herunder FRISKOLERNE. I debatter og workshops kigger vi nærmere på læreruddannelsens formål, indhold og sigte. Vi diskuterer samfundets krav og forventninger til de kommende lærere. Og vi stiller skarpt på de opgaver, vilkår og udfordringer er lærerlivet er omgivet af.

På dagen vil der være fælles plenum debatter om læreruddannelsernes indhold og om læreruddannelserne i et uddannelsespolitisk perspektiv. Og der vil være workshops, der kigger på skolens og læreruddannelsens frihed, lytter til de studerendes stemmer, diskuterer lærerfaglighed anno 2021 og spørger ind til forskellige skoleformers behov for læreruddannelse. 

Du kan væølge mellem fire samtalecaféer. Én af disse handler om læreruddannelsen og de frie skolers behov. Her deltager Jakob Ringgaard (skoleleder Ollerup Friskole), Mette Sanggaard (forstander Ollerup Efterskole), og Jasper Gramkow Mortensen (forstander Oure Højskole). Lone Greve Petersen, cand. pæd, er moderator. 

Skolemødet er for alle – både i og udenfor skolen – der er optagede af forholdet mellem skole og samfund.

Pris for deltagelse inkl. forplejning 100 kr. 

Lørdag d. 20. november 2021 kl. 10:00 – 15:30  på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Program

Tilmelding

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12