Forslaget er sat til 1. behandling i Folketinget den 3. april. Den sædvanlige proces igennem folketinget frem til 3. behandling og vedtagelse kan blive afbrudt, såfremt valget udskrives inden vedtagelsen. Derfor bør skolerne være tilbageholdende med at planlægge ud fra de foreslåede ændringer, indtil de rent faktisk er vedtaget.
Hovedpunkterne i lovforslaget er:
- Mulighed for at oprette en afdeling af skolen enten i samme kommune som hovedskolen eller i en nabokommune. Der er fastsat specifikke regler for oprettelsen og tilskudsvilkårene.
- Præcisering af, at frie grundskoler får mulighed for at oprette klubtilbud for elever fra 4. klassetrin og op. Skolen kan indgå aftale med kommunen om tilskud til klubordningen.
- Et generelt forbud mod anonyme donationer til frie grundskoler.
- Kravene til bestyrelsesmedlemmerne ved nye skoler skærpes, ved at disse, ved deres tiltræden, skal underskrive en erklæring om, at de vil overholde loven – specifikt paragrafferne angående frihed- og folkestyrekravet. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
- Som led i tilsyn kan Undervisningsministeriet pålægge bestyrelsesmedlemmer en erklæring, som den nye skoles bestyrelsesmedlemmer skal underskrive.
Vi vender tilbage med en mere detaljeret beskrivelse af lovforslaget, når dette er vedtaget af Folketinget.
Det fremsatte lovforslag kan findes <link https: www.ft.dk samling lovforslag l218 som_fremsat.htm _blank external-link-new-window internal-link>HER