fjern søgeboks

Masser af inspiration til fjernundervisningen for de ældste elever

Mere end 4.745 elever og 818 lærere har de seneste fem uger deltaget på et af de 32 afholdte webinarer, og der er flere på vej fra FRISKOLERNEs internationale konsulent, Jakob Clausager Jensen.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
24.04.20

De sidste fem uger har mere end 4.745 elever og 818 lærere benyttet sig af de online webinarer, som FRISKOLERNE sammen med Efterskolerne har udbudt gratis til elever, lærere og andre interesserede.

International konsulent i FRISKOLERNE og Efterskolerne, Jakob Clausager Jensen, har på ganske kort tid aktiveret et imponerende internationalt netværk og lavet aftaler med diplomater, politikere, journalister, undervisere og organisationer verden over.

»Webinarerne giver på fineste vis elever og lærere mulighed for at komme rundt i verden hjemme fra hvert vores skrivebord i en tid, hvor det går op for os, at verden er ét hele. Jakob har skaffet kontakt til dygtige folk fra hele verden, der giver vigtige indblik i de internationale forhold, som er meget nærværende for os alle lige nu«, siger Peter Bendix Pedersen, der er formand i dansk Friskoleforening.

Med 32 afholdte webinarer og ti mere i de kommende uger, er der masser af inspiration at hente for skolens ældste elever. Webinarerne kan indgå i undervisningen og danne baggrund for både virtuelle gruppediskussioner, skriftligt arbejde og ikke mindst være med til at give et perspektiv på både den nære virkelighed, vi oplever hver især for tiden og internationale forhold.

Nogle af emnerne for webinarer er:

  • Genforeningen 2020
  • Verdensmål og efterskoleliv
  • Corona ude i verden (Brasilien, Indien, Sydafrika, Korea,
  • Klima, unge og udfordringer
  • Den internationale dimension på skolen
  • Europa-Parlamentet
  • Facilitering af online undervisning

Læs mere og tilmeld dig og dine elever på https://www.friskoler.dk/webinarer-om-internationale-forhold-for-laerere-og-elever

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12