fjern søgeboks

Ny i friskolen - traditioner, kultur og pædagogik den 1.-2. marts 2022

Er du ny i friskolen, og savner du indsigt i, hvad det er, der gør en skole fri? Vær med til at stille skarpt på de vilkår og pædagogiske rammer, som du på en fri grundskole arbejder under til hverdag, når FRISKOLERNE sammen med Den frie Lærerskole inviterer til kursus den 1.-2. marts 2022.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
06.01.22

Sæt friskolen til debat
Vil du møde andre, der er nye(-re) i friskoler? Spørger du dig selv om forskellen mellem fri- og folkeskole?
Synes du din skole skal udfordre den pædagogiske frihed? Eller spørger du slet og ret dig selv, om hvad den frihed skal?

På dette kursus inviteres du til at sætte disse spørgsmål til debat – og selv være med til at finde svarene.

Du får en grundlæggende introduktion til den frie skoleverden og til de vilkår og pædagogiske rammer, du, som ansat/underviser på en friskole, arbejder i til hverdag.
Samtidig får du indblik i andre friskolers hverdag og rig lejlighed til at reflektere over dit eget virke på en fri grundskole.

Nye perspektiver på din egen praksis
Gennem oplæg, debat og øvelser undersøger du, sammen med undervisere og de øvrige deltagere, det der tilsammen udgør en fri grundskole. Alt sammen sat i perspektiv til, hvordan vi i de frie skoler, bedst (ud-)danner eleverne til at blive en aktiv og skabende del af samfundet. Du vil selv bidrage til de enkelte programpunkter, selvom kurset kræver ikke forberedelse.

Kurset er for både dig, der har erfaring fra en friskole, dig, der blot er nysgerrig, eller dig, der er helt ny i friskolen, og som savner at udbygge din viden og indblik i hvad friskoler er i dag.

”Ny i friskolen” afholdes i samarbejde med Den fri Lærerskole i Ollerup, hvor kurset også afholdes. Overnatning på enkeltværelser på lærerskolen er inkluderet i prisen.

Se program HER, hvor du også kan tilmelde dig.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12