fjern søgeboks

Ny afgørelse fra Datatilsynet vedrørende Chromebooks

Datatilsynet har medio juli truffet en ny afgørelse vedr. Helsingør Kommunes brug af Chromebooks i undervisningen, herunder systemet Google Workspace (tidligere G suite for Education).
Af: Dzenana Causevic, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
09.08.22

Datatilsynets nye afgørelse (juli 2022) fastslår, at kommunen ikke må anvende Chromebooks, før kommunen fx dokumenterer tilstrækkeligt, at der ikke sker overførelse af data til tredjeland (USA).

Datatilsynet nedlægger også i afgørelsen forbud mod, at kommunen bruger Google Workspace. Dette begrunder tilsynet med, at kommunen ikke har lavet en fyldestgørende nok dokumentation og konsekvensanalyse, og at kommunens anvendelse af systemet ikke er i overensstemmelse med persondatareglerne.

Datatilsynet gør i øvrigt opmærksom på, at mange af konklusionerne i deres afgørelse formentlig også vil gælde andre kommuner.

Datatilsynet opfordrer kommuner/skoler til udarbejdelse af en såkaldt konsekvensanalyse og risikovurdering ved anvendelse af systemerne, se vejledninger nedenfor.

Læs nærmere om Datatilsynets senest afgørelse her 

Læs mere om konsekvensanalyser her samt vejledning om udarbejdelse

Og vejledning om at foretage risikovurdering.

 

Hvad betyder det for Friskolerne?
Vi afventer, hvad Datatilsynet melder endeligt ud til den pågældende kommune, som netop har indsendt yderligere materiale til Datatilsynet.

I mellemtiden opfordrer vi de skoler, der anvender Chromebooks samt Google Workspace til at få udarbejdet konsekvensanalyser/risikovurdering, se ovenstående vejledningsmateriale.

Undervisningsministeriet har heller ikke meldt noget ud omkring brugen af Chromebooks.
Hvis UVM forholder sig til sagen, og når der sker en ny udvikling i tilsynssagen, vil vi naturligvis informere jer om det.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12