fjern søgeboks

Nyt værktøj til planlægning af pædagogernes og det tekniske/administrative personales arbejdstid

Det nye arbejdstidsværktøj er nu tilgængeligt som download. Vil du med på kursus i arbejdstidsplanlægning, og har du endnu ikke tilmeldt dig, så er der fortsat plads på det tredje kursus. Læs mere her.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
24.04.23

Som tidligere skrevet udarbejder FRISKOLERNE i år et nyt værktøj til planlægning af pædagogernes/TAP-personalets arbejdstid. Værktøjet ligger nu klar på vores hjemmeside - se link nedenfor.

Det nye planlægningsværktøj er sammenlignelig med det værktøj, mange allerede kender fra lærernes arbejdstidsplanlægningsværktøj. Det betyder også, at der for denne gruppe personale dagligt kan registreres evt. ændringer til arbejdstiden, og at der kan udskrives såvel 3 måneders som årlige opgørelser af arbejdstiden.

Da der, særligt for det pædagogiske personale, sker mange ændringer i løbet af normperioden, opfordrer vi til, at man hver 3. måned udskriver fanen 'opgørelse', og sammen med 'statusopgørelsen' tager en dialog med personalet omkring status på arbejdstiden.

Det er vigtigt at pointere, at den endelige opgørelse af arbejdstiden først sker, når normperioden/skoleåret er slut, og at statusopgørelsen viser antal præsterede timer i forhold til periodens normtimetal.

Da værktøjet er ændret markant i forhold til tidligere værktøj, anbefaler vi, at første fane, 'vejledning', læses grundigt igennem. Herudover er der i hvert ark en beskrivelse af, hvordan der arbejdes i arket.

 

Hent det nye værktøj HER.

Hent et eksempel på planlægning af PÆD/TAP HER.

 

VIL DU MED PÅ KURSUS?
Har du ikke fået tilmeldt dig kurset 'skoleårets planlægning', hvor der planlægges for såvel lærere, pædagogisk, teknisk og administrativt personale, er der ledige pladser på det sidste af de tre kurser.

Da værktøjet til det pædagogiske/TAP personales arbejdstid er helt nyt, vil dagene indeholde kursus i netop dette værktøj.
Tilmeld dig kurset HER

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12