fjern søgeboks

To nye konsulenter i Friskolernes Hus

To kendte ansigter bliver en del af sekretariatet.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
30.06.22

Friskolernes Hus ansætter to nye medarbejdere pr. august 2022. Det sker i forbindelse med, at konsulent Peter Mondrup ønsker at gå på pension. Peter Mondrup har været ansat i Friskolernes Hus siden 2014.

Til august byder Friskolernes Hus velkommen til to nye konsulenter, der dog begge er kendte ansigter i FRISKOLERNE, idet valget er faldet på Vibeke Helms, skoleleder på Den Fri Hestehaveskole, og Jakob Ringgaard, skoleleder på Ollerup Friskole.

»Der er opstået en mulighed for at omlægge arbejdsopgaver i Friskolernes Hus for derved at frigøre kræfter til et udviklingsspor, som både vi i Friskolernes Hus og bestyrelsen længe har haft på ønskelisten. Derfor ansætter vi ikke bare én men to nye medarbejdere«, siger Søren Stein Brinck, der er sekretariatsleder i Friskolernes Hus.

Vibeke Helms og Jakob Ringgaard har desuden begge erfaring fra det politiske led, hvor de i en årrække har været valgt til FRISKOLERNEs bestyrelse. Vibeke Helms har fungeret som næstformand de seneste fem år.

Det er dermed to erfarne friskolefolk, der gør klar til at rådgive medlemmerne i FRISKOLERNE og bidrage til foreningens mangeartede aktiviteter. De to nye medarbejdere starter den 1. august.

Vibeke Helms og Jakob Ringgaard udtræder derfor begge af FRISKOLERNEs bestyrelse, og dermed bliver der brug for at supplere bestyrelsen. René Tholander, skoleleder på Kalundborg Friskole, og Sigrid Juul, der er forældre og bestyrelsesformand på Egense Friskole, er begge valgt som suppleanter og indtræder pr. august i bestyrelsesarbejdet.

I Friskolernes Hus glæder vi os til at tage imod vores nye kolleger, og de nye medarbejdere glæder sig til at komme i gang med deres nye arbejde.

Til august udsendes også invitation til reception for Peter Mondrup.

 

 

 

 

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12