Et helhedsorienteret udviklingsforløb tager afsæt i den enkelte institutions lokale udfordringer og behov. Alle dagtilbud, fritidstilbud, skoler og erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser rundt om i landet kan ansøge om et forløb.
På udviklingsforløbet kan I sammen med læringskonsulenterne arbejde i dybden med forskellige områder af demokrati og medborgerskab. Arbejdet tager afsæt i jeres institutions kultur, fag og igangværende aktiviteter. I kan for eksempel få viden, støtte og redskaber til at indgå dialog med børn og unge om følsomme, vanskelige og kontroversielle emner eller til at styrke børn og unges kritiske tænkning og indflydelse på hverdagen.
Vi planlægger forløbet sammen med jer og guider jer gennem forløbet, hvad angår forløbets mål, aktiviteter, længde (mellem seks og 12 måneder), og hvordan I kan organisere jeres indsats.
Læs mere om de helhedsorienterede udviklingsforløb og download ansøgningsskema HER