»Det er en absurditet!«
Alexander von Oettingen, prorektor ved UC Syd, mener, det er absurd, at man vil skabe vækst i hele landet, men samtidigt ikke sørger for, at der kan være lokale skoler.
Finanslov 2016 varsler besparelser på 1.250 kr. pr. elev. I 2014 gav 1/3 af alle friskoler og privatskoler underskud. Mange af disse er skoler under 200 elever. I Dansk Friskoleforening frygter formand Peter Bendix Pedersen, at de fremlagte besparelser vil resultere i skolelukninger, »De allerfleste skoler har jo allerede høstet alle de lavthængende frugter og sat skolepengene op. Mange vil få meget vanskeligt ved at få enderne til at nå sammen, og jeg frygter, at et antal friskoler må lukke«.
Alexander von Oettingen peger på, at de små skoler er vigtige for udviklingen af det danske skolesystem. »Små skoler kan være mere eksperimentelle, mere kreative, mere fleksible. Det vil være et skolepolitisk tilbageskirdt, hvis disse skoler mangler i vores uddannelsessystem«, pointerer han. Han mener desuden, det er en absurditet, at man med den ene hånd vil skabe balance og vækst i hele landet og med den anden hånd gør det vanskeligere at drive skoler.
Hør Aleexander von Oettingen herunder: